Fra Smilets By til ... en familie på 4!

  • Familie, 2. halvår 2020
  • Mikkel
  • Vinteren 2016/2017
    • Japan
    • Hele 2016/2017
  • Vinteren 2015/2016
    • Thailand
    • Vietnam
    • Sri Lanka
    • Chile
    • Hele 2015/2016
  • Vinteren 2014/2015
    • Panama
    • New York
    • Hele 2014/2015
  • Vinteren 2013/2014
    • Thailand
    • Singapore
    • Hele 2013/2014
  • Mikkels ord
  • Ønskesedler
    • Mikkels ønskeseddel
    • Tobias’ ønskeseddel
    • Anettes ønskeseddel
    • Fælles ønskeseddel
    • Hajs ønskeseddel

Ø

Sri Lanka og ski

20. april 2016 af anetteoest

Den 15. januar 2016 fløj jeg til Sri Lanka sammen med Anne og Tora, altså til den lille fodbold syd for Indien med et areal halvanden gang så stort som Danmarks, men med hele 20 mio. indbyggere:

Kort over flyvetur

(Tak til I Forms ruteplanner).

Sri Lanka har 8 UNESCO-verdensarvsteder; til sammenligning har Danmark 7, og Tyskland 40, men Sri Lankas er altså seriøst seje.

Vores rejse bestod af en rundtur med stop i Negombo, Anuradhapura (et navn, der kræver lidt øvelse at udtale), Dambulla og Kandy:

Kort over rundtur på Sri Lanka.

(Tak til I Forms ruteplanner).

Det var en fantastisk tur til et fantastisk land, og jeg får slet ikke det hele med her, men here we go:

Jeg forelskede mig hovedkulds i Sri Lanka, da jeg en aften sad og tjekkede de billigste flybilletter til destinationer uden for Europa og dumpede Google Maps-manden ned på Street View-plan for at få et smugkig. Jeg ramte ned midt på øen, i Anuradhapura – stupaernes by. De så alt for seje ud, de stupaer, og det var de også i virkeligheden. For dem, der ikke lige ved, hvad en stupa er, så er det sådan nogle som den hvide her:

Hvid stupa

Husk at smide skoene 10-15 meter inden.

Her er den samme stupa i solnedgangens skær:

Anden hvid stupa13

Stupaer er tit så store, at de ikke rigtig kan være på billeder (bemærk Tora og Anne nede i højre hjørne, som går og tænker “Av, av, av, er vi ikke snart nået hele vejen rundt om den fucking stupa?!”, for fliserne bliver meget varme i solen, og man må altså ikke have sko på):

Brun stupa Anne og Tora9

Brun stupa Anne og Tora3 (klippet)

De fleste stupaer er ældgamle, ca. 2.000 år, og det har krævet lidt arbejde at afdække dem, som dette skilt med før- og efterbilleder viser:

Billede af stuparenovering

Næsten uanset hvor man kigger hen i Anuradhapura, stikker en stupa eller to op i horisonten:

Solnedgang med stupaer i baggrunden

Solnedgang ud over sø med en enkelt stupa i baggrunden (med pil)

Ud over de utrolig mange utrolig store stupaer, ruiner m.m. i det hellige område i Anuradhapura (ca. 40 stk.) er der masser af andre religiøse steder at se i Sri Lanka, f.eks. huletemplet i Dambulla. Her har man simpelthen valgt at lave en stor sandwich af klippe med et tempel som fyld:

Dambulla cave temple17

Indeni er der ministupaer og et væld af buddhaer:

Dambulla cave temple10

Dambulla cave temple11

Sigiriya nær Dambulla er en knap 200 meter høj, kæmpestor klippeblok, der troner lodret op af landskabet – og her henligger i en mystisk tåge:

Sigiriya foran klippen folk

Man kan komme hele vejen op på toppen ad en masse trapper:

Sigiriya trapper op2

Over halvvejs oppe når man til nogle berømte løvefødder:

Sigiriya løvefødder Tora og Anne

Og så fortsætter turen ellers opad ad meget stejle metaltrapper, som man bare håber, sidder ordentligt fast i klippen. Øverst på toppen er der nogle fortryllende ruiner af et palads fra 500-tallet:

Sigiriya på toppen7

Turen nedad var den samme som opad og ikke mindre nervepirrende:

Sigiriya på vej ned

Sigiriya på vej ned3

I nærheden af klippen var der et træskærerværksted, hvor vi så, hvordan de blandede farver, og fik lov at hakke lidt i en kommende elefant:

Sigiriya træskærer Anette

Vi nøjedes ikke bare med at se de hellige steder, men kom også lidt ufrivilligt til at deltage i hellighederne. Jeg var en dag på cykeltur rundt i området og stoppede ved den nok 15 meter høje buddha under taget her:

Munketemplet (klippet)

Stedet viste sig at være en tempelskole, hvor der boede munke. Jeg forvildede mig om på parkeringspladsen bag den store buddha og stod og fotograferede nogle aber på taget af nogle bygninger …

Munketemplet aber på tag

… da nogen råbte til mig fra en altan. De vinkede mig op til sig, og pludselig stod jeg dér blandt 8 orangeklædte teenagemunke, der læste hellige tekster på 6. år – og måske kedede sig en anelse. De syntes i hvert fald, jeg var lidt sjov at snakke med, så godt som det nu kunne lade sig gøre på engelsk. Dagen efter vendte jeg tilbage med Tora og Anne, ikke mindst for at (gen)se selveste himlen:

Munketemplet himlen (klippet)

Der var lås på himlen, men heldigvis kom en mand og låste os ind og viste os det indre af himlen. Det er lidt svært at forklare, hvad det indre af himlen er – men vi fik en meget lang forklaring! Efter de mange minutters enetale om de forskellige versioner af Buddha, og hvad der nu lige skete i hans liv, blev vi belønnet med et kig ind i det allerinderste … som er et lysshow, som jeg har prøvet at tage et billede af her (den hylende lyd, der næsten smadrede vores ører imens, er desværre ikke kommet med):

Munketemplet inde i himlen

Selv efter at have set himlen godt og grundigt fik vi ikke lov til at gå, men skulle lige se et helligt træ – og velsignes hver især. Det foregik, ved at den hvidhårede mand plukkede et blad af træet og holdt det mod vores pande, mens han sagde en masse for os uforståelige ord:

Munketemplet Tora bliver velsignet

Efter at være blevet velsignet alle 3 gik vi videre rundt om træet, og så var der noget med noget røgelse og noget røg foran vores ansigter og en hånd på vores skulder og … Pointen er, at efter ceremonien var den hvidhårede mand vores far, og vi 3 var søstre. Vi måtte langt om længe forlade stedet, nu med et armbånd på, som vores far havde lavet til os af hvid snor viklet nogle gange rundt og lukket med et mystisk antal knuder og hellige ord. Pyha!

Emneskift: Der levede en del aber på de hellige steder:

Dambulla cave temple aber3 (klippet)

Dambulla cave temple aber5 (klippet)

Og Tora og Anne tog til nationalparken Wilpattu, hvor de bl.a. så bøfler, skildpadder og en masse farvestrålende fugle. Desværre så vi ingen vilde elefanter – dem må vi komme tilbage efter en dag. Men vi så vilde påfugle! Der var også en del søde vilde hunde. Især den her var kær og fortjener sin egen lille billedserie, når vi nu ikke kunne tage den med hjem:

Sød lille hund Anne og Tora2

Sød lille hund6

Sød lille hund7

Sød lille hund8

Sød lille hund9

Sød lille hund10

På turen var vi så “heldige” at se et srilankansk bryllup. Altså vi troede, vi var heldige, indtil det gik op for os, at srilankanerne er meget glade for at gifte sig. Det var vist helt inden for alle statistikker, at der var bryllup på 2 ud af de 4 hoteller, vi boede på. Bryllupsdansere:

Bryllup2 (klippet)

Her får gommen en tår vand som en del af ceremonien:

Bryllup7 (klippet)

En klar “typisk srilankansk”-ting er peber. Der skal peber på alting, f.eks. på ananasstykker (som thaierne i stedet putter chilisukker på – hver sin smag!), og det udmønter sig helt konkret i en (for os) ombytning af salt- og peberdåserne:

Salt og peber (klippet)

En anden typisk srilankansk-ting er deres påklædning, saronger til mænd, sarier til kvinder, orange klæder til munke og hvidt tøj til skolebørn og på hellige steder:

Mænd i saronger og skolebørn i hvidt tøj

Et par mænd i saronger og skolebørn i hvidt tøj.

Kvinde i sari

En smuk kvinde i sari (bemærk den bare mave og ryg).

Tre munke med paraplyer

3 munke med paraplyer.

Te! Te er så typisk srilankansk – og en medvirkende årsag til, at vi tog til Sri Lanka. Ifølge Wikipedia er landet den fjerdestørste producent af te og den næststørste eksportør. Teproduktionen beskæftiger direkte og indirekte over 1 mio. srilankanere! Desværre var det ikke så nemt at komme rundt og se teplantager, i hvert fald ikke uden egen bil og lidt flere dage at gøre godt med. Men vi fik da set nogle tebuske og et temuseum og købt noget te med hjem:

Tebuske

Tebuske ser ikke ud af meget.

Temuseum

På temuseum.

Srilankanerne brygger teen, så jeg nærmest ikke kan drikke den. Den er lige så sort som kaffe, så det er strengt nødvendigt med sedler, der siger “Coffee” og “Tea”, ved morgenbuffeten:

Kaffe og te sorte (klippet)

Typisk for Sri Lanka er også, at man spiser med fingrene (man kan dog sagtens få gaffel og ske på restauranter). Her er vores chauffører mellem Dambulla og Kandy godt i gang med alle fingre på højre hånd:

Typisk buffet vores chauffører spiser med fingrene (klippet)

Noget andet typisk er palmer. Der står nogle palmer på den franske riviera og også i Thailand, men det er ingenting i forhold til i Sri Lanka. Øen er så vanvittig grøn og frodig, at man bliver helt glad bare af det, selv på en regnvåd køretur:

Køretur mod Dambulla regnvåd rismark2

Nå ja, og noget andet typisk srilankansk er deres hilsen, som er meget sjov, hvis man kender thaiernes, for i Sri Lanka skal albuerne altså lige lidt højere op. Op til vandret med dem og så “Ayubuvan”:

Srilankansk hilsen

Bemærk de søde singalesiske bogstaver øverst i billedet.

Flere nuttede singalesiske bogstaver:

Kandy temuseum planche singalesisk skrift2 (klippet2)

Mange lande har sikkert tradition for at udfylde midten i en rundkørsel med et eller andet. Der skal ligesom være noget at køre rundt om. I Sri Lanka er det ure (tidszonen er for øvrigt 3½ time foran vores – ja, ½!):

Rundkørsel ur Anuradhapura (klippet)

Hvide hejrer har vi tit set både i Thailand og i Panama (gerne én hejre i selskab med én ko), men i Sri Lanka var der mange:

Hvid stupa5

Trafikken: Man kører i venstre side, og man kommer kun langsomt rundt i landet, fordi der hele tiden er andre køretøjer, cyklister, tuktukker eller gående på tværs – eller måske en elefant. Dem skal man åbenbart seriøst passe på ikke at køre ind i på visse strækninger om morgenen, hvor de krydser vejen. Vildt! Srilankanerne kører meget fleksibelt, og antallet af baner varierer ret uafhængigt af striberne på vejen – man laver det antal baner, der nu engang er brug for:

Trafik mange baner

I Kandy har man som fodgænger også mulighed for at gå over på tværs af krydset:

Sjovt fodgængerfelt (mindre)

Religion: Det er ret interessant, for Sri Lanka rummer mange forskellige religioner, og efter hvad vi lige kunne forstå på en af vores chauffører, så går det superfint. Vi stoppede kortvarigt i byen Puttalam (som for øvrigt havde en del havvindmøller – velkommen til den jyske vestkyst midt i det hele), og dén by og en anden, vi kom igennem senere på vej mod Kandy, er stort set helt muslimske. Kvinderne går med tørklæde, og der sælges arabisk mad i boderne. Moskéer, kirker og templer findes vist side om side alle steder i landet.

Puttalam, kvinder på bænke

Vi holder pause i Puttalam.

Kristen tuktuk

Vi kørte med både muslimske chauffører (bl.a. Mohamed Kaleel, som vi blev ved med tilfældigt at møde på gaden i Anuradhapura og få en obligatorisk daglig snak med) og kristne. Jesus never fails!

Borgerkrigen (åh, jeg bliver aldrig færdig med at beskrive Sri Lanka i kun ét blogindlæg!): Efter en mangeårig, blodig kamp mellem tamiler (der gerne ville have deres eget land i det nordlige Sri Lanka) og singalesere (der mente, at tamilerne tværtimod skulle skrubbe til Indien) blev der fred i landet så sent som i 2009. Jeg kan virkelig anbefale at læse romanen “De tusind spejles ø” af Nayomi Munaweera. Den giver et fantastisk indblik i historien og i, hvordan to grupper kan blive dybt uenige på baggrund af, hvad der synes som små kulturelle forskelle og nuancer i hudfarve. (Kan læses gratis på eReolen).

Nå, hvordan boede vi så? Det mangler lige. Vi boede på fire forskellige hoteller, og de var vitterlig meget forskellige og illustrerer bare lidt af den diversitet, Sri Lanka rummer. Negombo antyder Sri Lankas daseferiepotentiale (som skulle være meget bedre på sydkysten):

Negombo strand

Negombo pool4

Hotellet i Kandy var det mest spektakulære. Her er vores værelse, hvor selv skraldespanden var af “guld”:

Kandy hotel seng2

Kandy hotel lysekrone

Hallen med den flere meter høje lysekrone og butlerne (heriblandt den statelige “Obama”).

Overalt på hotellet var der gulvtæpper så bløde, at det føltes, som om ens fødder helt forsvandt ned i dem, og meget pyntesyge møbler:

Kandy hotel Anne og Tora i fine stole med Anette (klippet)

Her er guldversionen med Anne:

Kandy hotel Anne møbler14

Maden på hotellet var et kapitel for sig, ikke mindst desserterne – kun cirka en tredjedel af dessertudvalget fra den daglige buffet er med på billedet her:

Kandy hotel desserter4

Personalet havde vi relativt meget at gøre med (ikke mindst “Alfen”), fordi hotellet satte en ære i hele tiden at spørge en, hvordan man havde det. Her ses managerne og køkkenteamet, som har vundet en konkurrence:

Kandy hotel køkkenpersonale (med pil)

Hotellet lå på en bakketop og tronede over hele byen:

Kandy på vej mod temuseum piger spiller basket4 (med pile)

Man kunne sidde på toppen i de snirklede møbler og nyde solnedgangen …

Kandy hotel top

… eller hoppe i poolen, som desværre var lidt kølig:

Kandy hotel pool2

Sikke meget man kan opleve på 14 dage, og så har jeg slet ikke fået det hele med her, men mangler pælehusene og pæleparkeringspladserne (som er bygget på mange meter høje pæle på bjergsiderne), snavehaven (hvor vi kun med nød og næppe fik lov at gå ind, fordi den var beregnet til par, der skulle kysse på bænkene), vores yndlingsrestaurant Casserole i Anuradhapura, vores cykeltur rundt i tempelområdet på 3 udslidte herrecykler (som fik alle til at kaste (be)undrende blikke i vores retning), unge Sajith, der storsmilende aldrig ville lade os spise i fred, mit farvel til Schrödingers kat, larven i maden på Kandy-hotellet, den lokale spiritus arrac, mit flip, da personalet snuppede mine løbesko, fordi hotelgangen skulle se pæn ud, Toras ædelstensindkøb, vores allesammens kjoleindkøb, vores hyggelige ventetider i lufthavne med sushi, burgere og massage, mit pinlige kosher-eksperiment i flyet og de 2 glas flyrødvin (når man kun bestilte ét), Annes evige trrrrrruss-snak, de lidt for tæt dansende, fulde mænd, der havde den fedeste fest helt uden kvinder til en konference på vores hotel, samt ikke mindst vores oplevelser i spice garden med ayurvedamanden, der snød os godt og grundigt og med moralsk tvang fik os til at købe mirakelprodukter til overpriser … Ej, han skal altså lige med:

Spice garden mand

Øhm, og så mangler jeg også lige den famøse telefonopringning fra lobbyen på Kandy-hotellet: Der var blevet klaget over, at vi larmede. At vi larmede? spurgte Anne kækt. Ja, altså hun vidste godt, hvem de mente, for vi var nemlig også blevet generet af det højtopskruede TV, der kørte inde hos naboen. I’m sorry, svarede receptionisten, men det var altså specifikt en klage over vores værelsesnummer, hvorfra der kom meget højlydte grin. Øh ja, altså, vi hygger os lige. Larmer det så meget?! Ups.

Samme dag som jeg tog til Sri Lanka, kørte Thomas afsted i Hjulie ned mod Frankrigs skiområder sammen med 3 venner. Her er han på vej hjem igen (med 109 km/t. et sted i Tyskland) – set fra min position i Sri Lanka (den blå klat):

Hjulie i Tyskland, mig i Sri Lanka

Vi mødtes i Københavns Lufthavn den 30. januar for at starte vores nye eventyr i Chile.

Udgivet i: 2015/2016, Sri Lanka 2016 Tagget: Aber, Arkitektur, Bryllup, Buddha, Fly, Guld, Hilsen, Hjulie, Hotel, Hunde, Munk, Ø, Pool, Religion, Rute, Sprog, Strand, Stupaer, Te, Tempel, Trafik, Tuktuk, Typisk srilankansk

Sejltur i påsken

20. april 2015 af anetteoest

I påsken mødte vi Ryan i fællespoolen. Han er 34 år og fra New York og har arbejdet i luksusbranchen. Men under finanskrisen, hvor hans marked mindskedes, begyndte han at se sig om efter en anden branche. Valget faldt på boliger til amerikanske pensionister i Panama. Han købte en stor grund på en ø en times kørsel fra David i et område, hvor de andre øer ellers er naturpark og derfor fredet mod bebyggelse, og han er nu i gang med at bygge de første af i alt ca. 2.000 pensionistlejligheder.

Efter en kort poolsnak inviterede han os med på sejltur dagen efter. Han skulle alligevel afsted med nogle andre, så vi kunne da bare komme gratis med, og han skulle nok sørge for transport til båden, drikkevarer og mad. Øh, okay – tak!

Vi kørte en god times tid ned til den lille havn Boca Chica:

Havn5

Her hoppede vi i en lille båd, der sejlede os forbi små klippeøer bevokset med træer:

Sejltur Thomas

Efter en halv times tid kom vi til en øde sandstrand, hvor kun én båd var kommet os i forkøbet:

Sejltur9

Senere på dagen lagde flere både til, men ikke flere, end at det var hyggeligt. Her er den lille strand set fra hængekøjeperspektiv:

Oe udsigt fra haengekoeje

Det er vist meningen, man skal ligge på den anden led, men til en start og til dagens første øl var det her nu heller ikke at kimse ad:

Oe haengekoeje Anette (beskaaret2)

Mmmm, 30 grader varmt vand:

Oe strand foedder6

Det var fedt bare at bade, spise, hygge, snakke og lære de nye mennesker at kende: vores nabo Ryan, hans tidligere praktikant (nu vistnok snart kæreste) Morgan, hans ansatte Karen og hendes panamanske venner Blad, som spiller trommer, har lært godt engelsk og drømmer om at se Spanien og resten af Europa, og Nadia, der som en af de eneste piger i Panama spiller elguitar.

Oe Thomas og de andre2 (beskaaret)

Ud over menneskene var der også nogle selskabelige små krabber, der myldrede på stranden iført hver deres sneglehus. Her er en, der forsøger at gemme sig:

Oe krabbe7 (beskaaret)

Og her har den foldet sig ud:

Oe krabbe8 (beskaaret)

De fandtes i alle mulige størrelser og med alle mulige sneglehuse. Her er en, der har valgt en prikket model (bemærk de fine øjne på stilke, der stikker op):

Oe krabbe17 (beskaaret)

Man kan ikke andet end smile i de her omgivelser:

Oe Thomas7

En af de andre strandgæster havde en meget kær hvalp med, som tit kom på besøg:

Oe strand hund Thomas3

Den mener ikke selv, den er for ung til øllene:

Oe strand hund

En glad Thomas i det store badekar:

Oe strand Thomas8 (beskaaret)

Sidst på eftermiddagen forlod vi den skønne, lille ø, som efterhånden var blevet affolket igen:

Oe strand boelge brydes5

Ruten fra David til øen:

Sejltur kort

Udgivet i: 2014/2015, Panama 2014/2015 Tagget: Ø, Rute, Sejltur

Underholdning på Koh Talu

23. april 2014 af anetteoest

Er der ikke kedeligt på sådan en lille ø på et par kvadratkilometer i 4 døgn? Næh, underholdningsmulighederne var perfekte.

En time efter at vi var ankommet torsdag eftermiddag, var der arrangeret blækspruttefiskeri, så vi hoppede på en pram og blev sejlet nogle hundrede meter ud i havet, hvor vi fiskede, mens solen gik ned.

Koh Talu blaekspruttetur baad folk

Så er der bid:

Koh Talu blaekspruttetur fanget en2

Det lykkedes Thomas at fange en blæksprutte, som dog ikke var helt tilfreds med situationen og sprøjtede blåt blæk på hans badebukser og arm. Alle deltagernes fangst blev grillet direkte på båden, så vi kunne smage den med det samme.

Koh Talu blaeksprutte naerbillede

Fredag formiddag stod den på snorkling, hvor vi så koraller, stribede fisk og virkelig fascinerende kæmpemuslinger i alskens farver. Jeg må snart få købt mig et undervandskamera! Men prøv at billedgoogle “kæmpemusling”, og se, hvor flotte og farvestrålende bløddyrene er.

Fredag eftermiddag var der trekking med den sødeste guide, som fangede en lille øgle ved bare at gribe ud med hånden. Det kræver vist lidt øvelse.

Koh Talu trekkingpigen med leguan

 

Koh Talu trekkingpigen med leguan2

Trekkingturen gik op til øen højeste punkt, hvorfra der var en formidabel udsigt:

Koh Talu viewpoint Thomas Anette

Neptune – vand, der tager dig helt til tinderne! Jeg ved ikke, hvorfor vi flasher logoerne på vandflaskerne, som om vi var med i en reklame.

 

Om lørdagen tilkøbte vi en dykkertur med 2 dyk.

Koh Talu dykkertur Thomas

Igen mangler jeg mit undervandskamera, men her er Thomas oven vande på speedbåden, som vi dykkede fra.

 

Søndag ville vi sejle i kajak hele vejen rundt om øen … eller måske var det mest mig, der var så optimistisk. Vi kom dog ikke særlig langt, før kajakken havde taget så meget vand ind, at vi måtte ind til siden for at prøve at tømme den. Det kunne vi ikke rigtig, så vi besluttede at give op, vende om og sejle tilbage. Det gik også fint ca. 50 meter, før den pludselig var helt gal, og vi tippede af til den ene side, mens kajakken fortsatte sin rundtur og endte med bunden i vejret:

Koh Talu kajak Thomas2

Før kæntring.

 

Koh Talu kaentret kajak Thomas3

Efter kæntring.

 

Thomas var en helt, for det lykkedes ham at holde vores tynde plastikpose med vores mobiltelefoner i oven over vandoverfladen i strakt arm, mens vi begge røg ned med hovedet under, og mens mine solbriller dalede fint ned mod bunden 2,5 meter nede. Men vi fik samling på det hele og fik svømmet hjemad med den omvendte kano hængende i en snor efter os og mobilposen oven på kanoen. Efter at være svømmet halvvejs hjem, begyndte de ru koraller at være uundgåelige, så vi stilede direkte ind mod kysten, mens vi rev vores tæer og underben på korallerne. Efter en masse baksen kom vi ind på en sandstrand, hvor en sød thai lige så fint hev en – indtil da helt usynlig – prop ud og tømte kajakken for vand. Nåh, det var sådan, det skulle gøres …

Efter strabadserne stod den på massage og afslapning på stranden:

Koh Talu massagehus

Idyllisk, lille massagehytte.

 

Koh Talu Pearl Bay Anette4

 

Koh Talu Thomas paa strand

Fiskene nød også den lækre ø og sprang op af vandet i ren glæde. Den lille, hvide prik ved havoverfladen mellem de to landmasser er en fisk:

Koh Talu Pearl Bay fra vandet fisk hopper4

Her zoomet ind:

Koh Talu Pearl Bay fra vandet fisk hopper4 (beskaret)

Øen rummer et sea turtle nursery med ca. 300 skildpadder i forskellige størrelser:

Koh Talu skildpadder6

 

Koh Talu skildpadder2

En af de store med et skjold på en halv meter pløjer sig gennem vandet.

 

Koh Talu skildpadder5 (beskaret)

Alt i alt var det et helt fantastisk ophold. Alle blandt personalet var bare så søde og naturlige på hver deres måde, og der var virkelig god service og godt styr på alt. Der var en dejlig rolig stemning på stedet, og alle aktiviteter (bortset fra dykning) og al mad (buffet morgen, middag og aften) var inkluderet i prisen på ca. 1.100 kr. pr. dag for 2 personer. Vi boede i et stort værelse på 40 kvadratmeter med højt til loftet og plads til 4 og med et stort udendørs brusebad. Som så mange andre steder i Thailand var det kunstige lys forfærdeligt (lysstofrørsagtigt), men vi skabte hygge med nogle medbragte stearinlys. Koh Talu kan klart anbefales, hvis man skal på ferie i Thailand.

Udgivet i: 2013/2014, Thailand 2013/2014 Tagget: Kajak, Massage, Ø, Rute, Skildpadder, Strand, Udflugt

Paradisøen Koh Talu

23. april 2014 af anetteoest

I påsken udnyttede vi de mange fridage til en tur ud til en meget lille ø med en omkreds på kun 5-6 km. Ved bestillingen overvejede vi 2 eller 3 nætter. Vi valgte 3, men da vi først var på øen, bestilte vi hurtigt en fjerde overnatning – der var bare SÅ lækkert, som det nok fremgår af dette Spies-reklameagtige billede:

Koh Talu view gangbro Thomas2

Thomas slapper af i skyggen under taget.

 

Øen ligger 220 km sydpå fra vores hjem i Cha-am:

Kort

Indzoomet kan man måske se, hvor lille den er:

Kort indzoomet

Hele øen rundt er der klippestrand, bortset fra i 2 små bugte med sandstrande, Big Bay og Pearl Bay, der vender over mod fastlandet, og hvor vandet er blikstille.

Koh Talu view strand med traeer som forgrund

Big Bay med en strandbar og 150 meter sandstrand.

 

Koh Talu Pearl Bay2

Smukke, afsidesliggende Pearl Bay.

 

Øen er privatejet, langt størstedelen består af skov, og der er kun ét resort. I tidsrummene 9-11 og 15-17 er øens generator slukket pga. vedligeholdelse, så der er ingen strøm i 4 timer hver dag. Hvis alle værelser var helt fyldt, ville der være ca. 90 mennesker. Dertil kommer nogle dagsturister, som er på øen mellem kl. 10.30 og 14.30. Men der var nok kun 40 overnattende gæster de dage, vi var der (halvdelen thaier, den anden halvdel europæere) – et helt perfekt antal, så der var liv, uden at der var for mange.

Koh Talu view strand restaurant

Kajen og restaurantsområdet.

 

Koh Talu Pearl Bay fra vandet modlys

Det stille hav i modlys.

 

Udgivet i: 2013/2014, Thailand 2013/2014 Tagget: Ø, Strand, Udflugt

Copyright © [the-year] [site-link].

Powered by [wp-link] and [child-link].